Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Q&A med Zealand Pharma, 14 November kl 14.00 Læs mere her

Eurozonen/cheføkonom: Inflationen er stadig langt fra målsætningen

1/2 14:43

Inflationen i eurozonen er på tilbagetog, men er stadig alt for høj og bevæger sig kun meget langsomt nedad.

Sådan lyder konklusionen hos Martin Moryson, cheføkonom i den tyske børsnoterede kapitalforvalter DWS, i et notat.

Nøgletal viste tidligere torsdag, at inflationen i eurozonen aftog til 2,8 pct. i januar fra 2,9 pct. i december. Der var dog ventet et fald til 2,7 pct. blandt økonomer ifølge estimater fra Bloomberg.

Af endnu større vigtighed for Den Europæiske Centralbank er dog ifølge Martin Moryson kerneforbrugerpriserne, der steg 3,3 pct. på årsbasis i januar mod 3,4 pct. måneden. Også her havde økonomer ventet, at kerneinflationen ville aftage endnu mere til 3,2 pct.

- Også dette tal er stadig langt fra centralbankens mål (2 pct. på mellemlangt sigt, red). Og inden for tjenesteydelser, som er stærkt afhængige af lønninger, har inflationsraten slet ikke bevæget sig. Kampen mod inflationen er som at installere programmer på gamle computere: De første 95 procent går hurtigt, de sidste fem procent trækker ud, konstaterer Martin Moryson.

Som sidebemærkning peger han i øvrigt på, at opgørelsen af prisudsvingene på månedsbasis godt nok ser imponerende ud og viser et fald på 0,4 procent for de samlede forbrugerpriser og minus 0,9 procent for kerneraten.

- Men det skyldes manglen på sæsonjustering og andre statistiske effekter. Vi vil se en stærk modbevægelse her senest i marts, vurderer DWS' cheføkonom.

DWS var frem til 2018 del af Deutsche Bank, men blev udskilt og selvstændigt børsnoteret.

.\\˙ MarketWire