Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

WS Audiology opjusterer efter stærk start på 2023/24

6/2 08:01

Der har været god fart på væksten for høreapparatselskabet WS Audiology i løbet af første kvartal 2023/24, og derfor opjusterer selskabet sine vækstforventninger til hele året en anelse.

WS Audiology ser nu en organisk vækst på 7-10 pct. i hele 2023/24 mod tidligere ventet 6-10 pct.

Forventningen om en forbedring af den rapporterede EBITDA-margin på 1-2 pct.point fastholdes.

- WSA har fået en stærk start på året med tocifret vækst på tværs af alle forretningsområder og geografier, drevet af den succesfulde Signia IX-platform. I dette kvartal ser vi frem til at lancere flere banebrydende innovationer fra vores multi-brand-portefølje, som vil gøre det muligt for os at levere vidunderlig lyd til alle. Vi forventer, at det gode momentum fortsætter, og vi opjusterer vores forventninger til omsætningen for regnskabsåret 2023/24, siger Eric Bernard, der er administrerende direktør hos WS Audiology, i en meddelelse.

I første kvartal 2023/24 havde WS Audiology en organisk vækst på 13 pct. og nåede en omsætning på 654 mio. euro. Den rapporterede vækst var på 8 pct.

EBITDA-marginen blev 20,2 pct.

I første kvartal 2022/23 havde WS Audiology en organisk vækst på 1 pct. og nåede en omsætning på 608 mio. euro.

EBITDA-marginen blev dengang 20,1 pct.

.\\˙ MarketWire