Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Demant/Sydbank: Regnskab indeholdt både plusser og minusser - aktien vil følge markedet

6/2 08:57

Demants regnskab for andet halvår 2023 indeholdt både plusser og minusser, når man sammenholder med forhåndsforventningerne.

Kombineret med en godkendt prognose for 2024 vil det formentlig give en relativt afdæmpet aktiereaktion, når børsen åbner tirsdag morgen, lyder det fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Der er både plusser og minusser i det her regnskab. Aktiekursen skal nok ikke afvige ret meget i forhold til det brede marked, siger han til MarketWire.

Skæver man til de overordnede resultater, endte driftsresultatet hos Demant lidt undre konsensus, mens toplinjen var nogenlunde på linje med det ventede.

- Det ser værst ud for Communications, men til gengæld kom Hearing Healthcare fornuftigt ud af 2023. Jeg bider især mærke i en god afslutning fra Hearing Care, siger Søren Løntoft Hansen.

- Så overordnet er det fornuftigt på toplinjen, men der er et EBIT en smule under det ventede og i den nedre del af Demants egen prognose, som dog bliver indfriet, fortsætter han.

Et vigtigt element er også Demants evne til at generere pengestrømme. Det har været rigtig godt gennem 2023 og er blandt andet baggrunden for, at selskabet sideløbende med en stor lancering og gældsnedbringelse kan købe egne aktier tilbage for forventeligt mere end 2 mia. kr. i år.

- De meget stærke pengestrømme i andet halvår giver et godt afsæt til aktietilbagekøb i 2024, siger Søren Løntoft Hansen.

Demant omsatte i andet halvår for 11.288 mio. kr., mens analytikerne inden regnskabet havde ventet 11.296 mio. kr. ifølge estimater indsamlet af Demant selv.

Den organiske vækst var 11 pct. mod ventet 11,7 pct., og driftsresultatet før renter og skat (EBIT) blev 2134 mio. kr. mod konsensusforventningen 2162 mio. kr.

.\\˙ MarketWire