Vestas Q4: Overrasker positivt på både omsætning og indtjening
7/2 07:57
Vindmølleproducenten Vestas kom bedre ud af fjerde kvartal end ventet på både omsætning og indtjening.
Onsdagens regnskab for perioden viser et driftsresultat, EBIT, før særlige poster på 191 mio. euro.
Til sammenligning havde analytikerne ventet et driftsresultat på 144 mio. euro for perioden.
I samme kvartal sidste år var driftsresultatet før særlige poster på minus 514 mio. euro.
Omsætningen opgøres i kvartalet endvidere til 4771 mio. euro mod 4783 mio. euro i samme periode sidste år.
Her lød analytikerestimatet på 4581 mio. euro.
På bundlinjen kan Vestas desuden fremvise et plus i fjerde kvartal på 149 mio. euro, mens forventningen hos analytikerne var et plus på 116 mio. euro.
.\\˙ MarketWire