Vestas sætter rekord for ordreindgang
7/2 08:12
Vindmølleproducenten Vestas fik i fjerde kvartal 2023 ordrer med en samlet kapacitet på 8248 megawatt.
Det er det højeste niveau i et kvartal nogensinde.
Ordreindgangen fordeler sig med 7468 megawatt på landvind og 780 megawatt på havmøller.
Det fremgår af selskabets regnskab onsdag.
På forhånd havde Vestas annonceret 6165 megawatt i landmølleordrer i kvartalet. Summen af ikke-offentliggjort ordreindgang på landmølleordrer var dermed på 1303 megawatt.
Det er noget mere end det, som analytikerne havde regnet med på 612 megawatt.
Målt i værdi opgøres kvartalets samlede ordreindgang til 8,2 mia. euro mod 4,8 mia. euro i samme kvartal året før.
Analytikerne havde kun ventet 7,4 mia. euro i ordreindgang.
Samlet for 2023 nåede Vestas en ordreindgang på 18,4 gigawatt og 18,5 mia. opgjort i euro, hvilket er en stigning fra 11,2 gigawatt og 11,9 mia. euro året før.
.\\˙ MarketWire