Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lundbeck går efter omsætningsvækst på 7-10 pct. i 2024 - prognosen skuffer i kroner

7/2 08:24

Medicinalselskabet Lundbeck venter i 2024 en vækst i omsætningen på 7 til 10 pct. i konstante valutakurser.

Det fremgår af Lundbecks regnskab for 2023.

- Væksten i omsætningen afspejler den fortsatte og bæredygtige vækst, der primært drives af de strategiske brands, skriver Lundbeck.

Desuden venter selskabet en vækst i det justerede driftsresultat (EBITDA) på 10 til 16 pct. i konstante valutakurser eksklusive effekten af valutaafdækning.

- Fremgangen vil være drevet af væksten i omsætningen. Væksten opvejes delvist af højere forsknings- og udviklingsinvesteringer og højere salgsdistributionsomkostninger som følge af salgsaktiviteter for Vyepti og Rexulti, skriver Lundbeck.

Lundbeck bemærker, at selskabet for 2024 og fremover vil fokusere på omsætning og justeret EBITDA ved konstante valutakurser (CER) i stedet for omsætning og justeret EBITDA ved rapporterede kurser.

Omregnet til danske kroner venter Lundbeck en omsætningsvækst på 3-6 pct. og en vækst i det justerede driftsresultat (EBITDA) på 1-7 pct.

Det svarer ifølge MarketWires beregninger til, at medicinalselskabet sigter efter en omsætning på 20,5-21,1 mia. kr. og et justeret EBITDA på 5708,5-6047,6 mio. kr. i år.

Analytikerne havde inden regnskabet ventet en samlet omsætning på 21,4 mia. kr. i 2024 samt et justeret driftsresultat (EBITDA) på 6056 mio. kr.

Det viser estimater indsamlet af Visible Alpha for Lundbeck.

.\\˙ MarketWire