Leder af kinesisk værdipapirtilsyn fyret til fordel for børschef fra Shanghai
8/2 06:34
Kina har afsat lederen af landets værdipapirtilsyn og erstattet ham med den hidtidige leder af Shanghai Stock Exchange.
Det skriver det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Den ny chef for China Securities Regulatory Commission, Wu Qing, har sideløbende med chefstillingen i Shanghai Stock Exchange fungeret som en central stedfortræder i Shanghais lokalregering. Han har ry for at være en handlingens mand og en hård banan og skal nu hjælpe med af stabilisere landets aktiemarkeder.
Meddelelsen oplyser intet om årsagen til udskiftningen, men den sker, efter at de kinesiske aktiemarkeder har ramt det laveste niveau i fem år, hvilke har fået såvel institutionelle som detailinvestorer til at reducere deres tab i tiltagende hast, mens Kinas problemramte økonomi og en mangel på kraftige stimulerende foranstaltninger fra regeringen har skåret store dele af tilliden til markedet.
De kinesiske markeder har været ramt af en næsten konstant uro siden 2019, først på grund af et handelsstop med Washington, derefter af sammenbruddet af den forgældede ejendomsudvikler China Evergrande og samtidig af nedslag på flere sektoren som teknologi og undervisning. Og endelig har ikke mindst coronapandemien også gjort ondt.
- Jeg kan se, at det ville blive betragtet som positivt som en rygradsreaktion. Men for at tage fat på de klare problemer i den kinesiske økonomi, adresserer det ikke noget som helst, siger chefstrateg Tim Graf fra State Street ifølge Reuters.
FTSE China A50 Index Futures steg beskedne 0,2 pct. efter nyheden onsdag aften, mens Hongkongs Hang Seng torsdag morgen er faldet mere end 1 pct.
Udenlandske investorer solgte kinesiske aktier for netto 18,2 mia. yuan (2,5 mia. dollar) i sidste måned. Det var sjette måned i træk med kapitaludstrømning, som forsøges imødegået af centralbanken gennem vedvarende støtte til den kinesiske valuta.
.\\˙ MarketWire