Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Alm. Brand Group Q4: Underliggende forsikringsdrift viser tegn på bedring

8/2 08:28

Alm. Brand Groups resultater bærer på grund af vintervejret præg af relativt store vejrligsskader i fjerde kvartal, hvor den underliggende skadesprocent derimod faldt.

På forhånd løftede Alm. Brand allerede i januar sløret for de fleste poster i årsregnskabet, så fokus i regnskabet er i høj grad på nogle, af de poster, som ikke blev offentliggjort, herunder resultatet efter skat og udviklingen i den underliggende forsikringsforretning.

På bundlinjen fik Alm. Brand Group et overskud på 120 mio. kr. mod et estimeret plus på 197 mio. kr. blandt to analytikere, som forsikringskoncernen har indsamlet estimater fra. Forskellen er posten særlige omkostninger.

Opgjort før særlige omkostninger og skat blev overskuddet 441 mio. kr. mod ventet 449 mio. kr.

Combined ratio, der er udtryk for, hvor stor en andel omkostninger og erstatninger, udgør af bruttopræmieindtægterne var for den underliggende forretning 77,3 pct. mod 78,9 pct. i samme periode sidste år.

Den underliggende skadesprocent blev 59,1 mod 60,9 året før., mens omkostningsprocenten steg til 18,2 fra 18,0 pct.

Vejrligsskader voksede til 7,8 pct. af forsikringsindtægterne fra 0,6 pct. i samme periode sidste, storskader udgjorde 7,3 pct. mod 13,3 pct. året, mens den samlede combined ratio steg til 88,9 pct. fra 88 pct. Til sammenligning havde et par analytikere, som Alm. Brand, havde indhentet estimater fra inden regnskabet, ventet en combined ratio på 89,0.

På de øvre poster landede Alm. Brand et forsikringsresultat på 333 mio kr. mod tidligere annonceret et forsikringsresultat cirka 331 mio. kr. beregnet ud fra helårstal.

I samme periode sidste år fik Alm. Brand et forsikringsresultat på 351 mio. kr.

Samlet steg forsikringsindtægterne til 3007 mio. kr. fra 2919 mio. kr. på linje med analytikernes estimat på 3017 mio. kr.

Investeringsresultatet blev 140 mio. kr. mod tidligere oplyst cirka 141 mio. kr. beregnet på baggrund af helårstal og et minus på den konto på 11 mio. kr. i samme periode sidste år.


.\\˙ MarketWire