Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

KORR: Mærsk/Sydbank: Svag prognose og suspenderet aktietilbagekøb vil styre aktien

8/2 09:13

(retter årstal i tredje afsnit, og slåfejl i fjerde)

A.P. Møller-Mærsk dropper igangværende aktietilbagekøb og melder samtidig om en svagere prognose end ventet - det bliver styrende for aktien torsdag.

Det mener Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank.

Selskabet sigter nu efter 1-6 mia. dollar fra driften, EBITDA, i 2024, og her ligger det øvre interval en anelse under markedets forventninger. Det er på trods af, at Mærsk fra starten på året ventes at få medvind fra situationen i Det Røde Hav, hvor der er uro.

- Det er en svag prognose, som er lavere end ventet, og jeg tolker formuleringen omkring Det Røde Hav som om, at det er svært at vide, hvor længe det varer, siger senioranalytikeren.

Hertil har Mærsk besluttet at suspendere det igangværende aktietilbagekøbsprogram, der tidligere var taget under "review".

- Jeg havde regnet med, at de ville fortsætte, og så stadig se tiden an, konstaterer Mikkel Emil Jensen.

- Men det tyder på, at de ikke forventer stærke nok pengestrømme til at fortsætte under de markedsomstændigheder, der er, også selvom vi har situationen i Det Røde Hav. Først når situationen er mere normal, kan man se på at genoptage, siger han videre.

.\\˙ MarketWire