Mærsks kursmål skæres nnæsten 20 pct. af britisk storbank
9/2 06:34
Investeringsbanken HSBC har skåret en ordentlig luns, næsten 20 pct., af kursmålet for aktien i A.P.Møller-Mærsk, så det nu lyder på 13.000 kr. mod tidligere 16.000 kr.
Det fremgår af data fra Bloomberg News.
Anbefalingen af aktien fastholdes på "køb" af analytiker Parahs Jain. Det nye kursmål indikerer da også et potentiale på næsten 20 pct. i forhold til lukkekursen torsdag, da aktien droppede 14,7 pct. til 10.975 kr.
HSBC har haft en købsanbefaling af aktien i blot en uge. Da banken løftede den fra "hold" lå aktien i 12.455 kr.
Der er registreret 28 finanshuses anbefalinger af aktien i Mærsk, ifølge Bloomberg News. Heraf er syv positive, 13 er neutrale, og otte er negative.
Det gennemsnitlige kursmål er samtidig på 12.608 kr., hvilket peger i retning af et kurspotentiale på 15 pct.
.\\˙ MarketWire