Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Amerikanske Blackberry fyrer og sløjfer kontorer - der skal spares

13/2 16:05

Blackberry, der en gang var amerikanske præsidenters foretrukne mobiltelefon, sigter efter et overskud på 100 mio dollar årligt - og overskuddet skal genereres via besparelser og ekspansioner.

Den canadiske mobiltelefonproducent har tidligere oplyst, at der skal spares 50 mio. dollar om året - og nu bliver det nødvendigt at skære ned i antallet af stillinger.

Det skriver Reuters.

Det vil især blive i divisionen for cybersikkerhed, der kommer til at stå for, når antallet af stillinger skal skæres ned med 200.

Færre ansatte i cybersikkerhedsforretningen forventes at generere årlige besparelser på omkring 27 mio. dollar - derudover ventes andre tiltag at bidrage med 8 mio. dollar.

Som en del af besparelserne har Blackberry afviklet seks af sine 36 globale kontorer, herunder i San Ramon i Californien. Det ventes samlet at give besparelser årligt på 7 mio.dollar.

Andre reduktioner i arbejdsstyrken forventes at give årlige besparelser på cirka 13 mio. dollar, skriver Reuters.

Aktien falder 5,3 pct. på Wall Street i den indledende handel i et generelt presset marked.

.\\˙ MarketWire