Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rovsing skifter som planlagt ud i bestyrelsen: Storaktionær valgt ind

13/2 16:13

Tirsdag var skiftedag i bestyrelsen i Rovsing, hvor den nu forhenværende formand, Michael Hove, trådte tilbage.

Det skete på en ekstraordinær generalforsamlingen i selskabet, der laver udstyr til rumfartsindustrien.

Skiftet var allerede meldt ud den 22. januar og sker som følge af ændringer i Rovsings ejerkreds, hvor storaktionær Kim Brangstrup senest har øget sin ejerandel.

Det betyder, at både formand Michael Hove samt bestyrelsesmedlem Jakob Færch Bendtsen ønskede at udtræde af bestyrelsen.

I stedet er der givet plads til repræsentanter fra det nye ejerkonsortium, hvor Kim Brangstrup blev valgt ind i bestyrelsen. Herudover blev også Jean Marcel Dühring, Michael Lumholt og Carsten Jørgensen valgt ind.

Selskabet gennemførte tidligere i januar en kapitalrejsning på 3 mio. kr. gennem salg af 85.714 nye aktier til kurs 35 kr.

De blev tegnet af både eksisterende og nye aktionærer samt ledende medarbejdere i Rovsing.

Rovsing-aktien falder 1,5 pct. tirsdag til 38,40 kr.

.\\˙ MarketWire