Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab/Sydbank: Godkendt regnskab og prognose krydret med iøjnefaldende aktietilbagekøb

14/2 17:53

2023 endte stort set som ventet i markedet for Genmab, der samtidig i det brede perspektiv formår at indfri forventningerne til prognosen for 2024 med sit udspil.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank.

Han ser samtidig positivt på annonceringen af, at Genmab vil søge bemyndigelse til et aktietilbagekøbsprogram på 3,5 mia. kr.

- Det er i det store hele et 2023, der ender som ventet. Aktietilbagekøbet springer i øjnene, og prognosen er opløftende på toplinjen og indfrier markedsforventningerne på forhånd, siger han til MarketWire.

- Og så maner forventningerne også en del af de bekymringer, der har været de seneste dage om kraftigt stigende omkostninger, i jorden, fortsætter han.

For aktietilbagekøbsprogrammet er der tale om en ny retning for Genmab, der ikke tidligere for alvor har annonceret større udlodninger til aktionærerne.

- Det er et ret stort program, og det afspejler den boomende pengekasse, som Genmab sidder på. Der foreslås iværksættelse af et reelt aktietilbagekøbsprogram, og det springer i øjnene, siger Søren Løntoft Hansen.

DRIFTSPROGNOSEN AFSPEJLER HØJE OMKOSTNINGER TIL NYT PRODUKT

Genmab venter i 2024 en omsætning på 18,7-20,5 mia. kr., hvilket giver et midtpunkt på 19,6 mia. kr.

Her var konsensus blandt analytikerne inden regnskabet 19,5 mia. kr., viser estimater indsamlet af Genmab selv inden regnskabet.

For driftsresultatet før renter og skat (EBIT) er prognosen fra Genmab 4,6-7,1 mia. kr., hvilket giver et midtpunkt på 5,85 mia. kr. mod et konsensus om 6,3 mia. kr.

- Det kan godt være, at Genmab ligger en anelse under konsensus, men prognosen afspejler faktisk også nogle højere omkostninger relateret til blandt andet Epkinly og pæne udsigter for det middel fremadrettet, siger Søren Løntoft Hansen.

Han peger samtidig på, at Genmab er blevet et mere komplekst selskab, der ikke alene drejer sig om guldægget Darzalex, men også en efterhånden bred vifte af andre produkter.

- Der er mange produkter efterhånden, og der er mange produkter i pipelinen. Derfor er der også større usikkerheder, hvilket giver anledning til et bredt spænd. Genmab er blevet et mere komplekst selskab, siger Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire