Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Japan: Opbremsning i økonomisk vækst sender Japan i recession

15/2 06:34

Misvæksten i den japanske økonomi fortsatte i fjerde kvartal efter den kraftige opbremsning i tredje kvartal. Væksten skuffer samtidig markant i forhold til økonomernes prognoser.

Det fremgår af de foreløbige data fra det japanske kabinetskontor i Tokyo torsdag.

Bruttonationalproduktet, BNP, faldt 0,4 pct. i sæsonkorrigerede og annualiserede tal i årets fjerde kvartal, hvor økonomernes forventning lød på en stigning på 1,1 pct. ifølge en undersøgelse foretaget af Bloomberg News.

Væksten i tredje kvartal blev samtidig nedrevideret til et drop på hele 3,3 pct. fra et minus på 2,9 pct.

I forhold til tredje kvartal var BNP-væksten i fjerde kvartal på -0,1 pct. mod de ventede +0,2 pct. Kvartalet før var væksten -0,8 pct. mod hidtil antaget -0,7 pct.

Privatforbruget, der er den største enkeltfaktor i vækstbilledet, skuffer med et fald på 0,2 pct. mod en ventet flad udvikling, mens det kvartalet før faldt 0,3 pct.

Virksomhedernes investeringer faldt 0,1 pct. mod en ventet stigning på 0,2 pct. og et fald på 0,4 pct. kvartalet før.

Inflationen målt på deflatoren på årsbasis viste 3,8 pct., hvilket var en anelse lavere end forudset af økonomerne, der estimerede en stigning på 4,0 pct.

I tredje kvartal var deflatoren 5,2 pct.

De skuffende data bekræfter samtidig, at Japan nu er den fjerdestørste i verden målt i dollar, mens Tyskland overtager tredjepladsen.

.\\˙ MarketWire