Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norwegian har stablet profitabel forretning på benene efter corona

16/2 07:39

Norwegian havde et overskud efter skat på godt 1,7 milliarder norske kroner svarende til 1,1 milliard danske kroner sidste år.

Det viser luftfartsselskabets årsregnskab fredag morgen.

Det er en stigning på 73 procent sammenlignet med året forinden.

Havde det ikke været for regnskabstekniske engangsindtægter efter rekonstruktionen i regnskabet for 2022, ville forskellen have været endnu større.

Også omsætningen har fået et gedigent løft.

I 2023 omsatte Norwegian for 25,5 milliarder norske kroner, hvilket er 35 procent højere end året inden.

Kigger man alene på driften, er der tale om et rekordstærkt resultat med et overskud på 2,2 milliarder norske kroner.

- Jeg er meget glad for at kunne sige, at Norwegian i 2023 opnåede det bedste driftsresultat i selskabets historie, siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian.

- Vores loyale kundebase fortsatte med at vokse, og vi er taknemlige for den tillid, de viser os hver dag.

/ritzau/