Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

FLSmidth-rival overrasker positivt på indtjeningen men skuffer på mineordrer

16/2 08:31

Finske Metso, der på området for mineudstyr er konkurrent til danske FLSmidth, overrasker positivt med driftsindtjeningen i fjerde kvartal.

Det justerede driftsresultat, EBITA, steg i kvartalet med 7 pct. til 225 mio. euro, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 216,4 mio. euro.

Omsætningen faldt ellers marginalt til 1,34 mia. euro, hvilket var tæt på det ventede niveau.

I kvartalet havde Metso en ordreindgang på 1,23 mia. euro, hvilket var 14 pct. under niveauet i samme periode året før.

Her lød analytikerforventningen på 1,24 mia. euro.

Inden for forretningen "Minerals", som er den mest relevante at se på i forhold til FLSmidth, var ordreindgangen i kvartalet på 935 mio. euro mod estimeret 955,6 mio. euro af analytikerne.

- Efterspørgslen på minemarkedet forblev stabil i den sidste del af året. Kundernes stabile produktionsniveauer bidrog til den positive stigning i serviceordrer inden for Minerals-segmentet. Selv om ordrerne på mineraludstyr i kvartalet faldt som følge af en hård sammenligning med året før, ser vi fortsat en sund ordrepipeline, siger Metsos administrerende direktør, Pekka Vauramo, i regnskabet.

I forhold til markedsudsigterne oplyser Metso, at "markedsaktiviteten inden for Minerals vil forblive på det nuværende niveau, mens aktiviteten inden for Aggregates forventes at blive forbedret.

Prognosen beskriver Metsos forventede sekventielle udvikling af markedsaktiviteten i den følgende seksmånedersperiode, og selskabet afholder sig altså fra komme med en specifik indtjeningsprognose for hele 2024.

Herhjemme kommer FLSmidth med årsregnskab 21. februar.

.\\˙ MarketWire