Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Shipping: Ekspertgruppe lægger op til opgør med rederiers skattefordel

19/2 15:07

Ansatte ombord på danske skibe er undtaget fra at betale skat af deres løn, men snart kan den fordel være fortid.

Det skriver mediet ShippingWatch.

En politisk nedsat ekspertgruppe lægger nemlig op til et opgør med den såkaldte DIS-ordning, der er en vigtig hjørnesten i de danske rederiers skattefordele. Den dækker over, at rederierne kan udbetale løn til deres medarbejdere uden at indberette skat.

Ekspertgruppen foreslår konkret en sanering af ordningen, fremgår det af en rapport, som ekspertgruppen har lagt frem mandag. Anbefalingerne er desuden præsenteret for erhvervsminister Morten Bødskov (S), skriver mediet.

- Der er foretaget en beregning af potentialet ved en afskaffelse af de tre indkomstskatteordninger, herunder navnlig DIS-ordningen, som viser et potentiale på godt 1,1 mia. kr. årligt (fuldt indfaset) i forøgede skatteindtægter, hedder det i rapporten ifølge ShippingWatch.

Den omdiskuterede tonnageskat, hvor rederierne betaler en slags vægtafgift af skibene tonnage fremfor en almindelig selskabsskat, ser dog ud til at fortsætte uændret.

Link til originalartikel (for abonnenter): https://shippingwatch.dk/Rederier/article16860876.ece

.\\˙ MarketWire