Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chefstrateg: Ingen nye rentesignaler fra Jerome Powell

6/3 15:19

Der er ingen store overraskelser i eftermiddagens tale fra Jerome Powell, der er chef i den amerikanske centralbank.

Det viser det offentliggjorte talepapir forud for eftermiddagens høring i Repræsentanternes Hus, hvor Powell skal svare på spørgsmål fra de amerikanske politikere.

Investorerne forholder sig da også i ro, da Powell fortsat indikerer at centralbanken vil lempe renten på et tidspunkt.

- Powell indikerer stadig, at det nok vil være passende at lempe pengepolitikken ”på et eller andet tidspunkt i løbet af året”, men at den amerikanske centralbank har brug for bekræftelse på, at inflationspresset er aftaget tilstrækkeligt, før man træder mindre hårdt på bremsen, skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

Investorerne har da også efterhånden mistet troen på hurtige rentenedsættelser i år. Den amerikanske økonomi er fortsat stærk, og den underliggende inflation har vist sig mere genstridig end først antaget.

Markedet venter i gennemsnit 3,5 rentenedsættelser på 25 basispoint hver.

- Amerikansk økonomi er stærk med stigende optimisme og reallønsfremgang, og da det underliggende inflationspres fortsat er for højt, så forventer jeg færre end tre rentenedsættelser i år, skriver Mikael Olai Milhøj.


.\\˙ MarketWire