Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Stiler mod rekord og tredje plusdag i træk

14/3 12:51

De europæiske aktier er torsdag middag i rekordhumør støttet af positive regnskaber og mens markedsdeltagerne afventer eftermiddagens amerikanske nøgletal.

Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks ligger ved middagstid 0,4 pct. højere i 509,1 og dermed med mulighed for at bryde onsdagen rekordindeks i 507,33.

Det er tredje dag med plus for det europæiske indeks.

Også for de toneangivende indeks på de store europæiske markeder er der tale om plusser på op til 0,9 pct., som gælder for det franske CAC 40-indeks, men med et spinkelt minus på 0,1 pct. for FTSE 100-indekset i London som den røde undtagelse.

TYSKERE I TOPPEN

I toppen af det europæiske aktiemarkede stiger den tyske el- og energiproducent Encavis 25,8 pct., efter at Elbe Bidco har lanceret et overtagelsestilbud.

Mere moderat stiger K&S, som driver salt- og kaliumminer 5,2 pct. efter positivt overraskende årsregnskab og bedre forventninger end forudset i markedet.

Yderligere stiger den tyske våbenproducent Rheinmetall 4,6 pct. efter forventninger om rekordsalg og øget lønsomhed i takt med at krigen i Ukraine driver forsvarsudgifterne i Nato op.

Blandt dagens franske vindere ses togproducenten Alstom med et plus på 3,6 pct. Selskabet har lanceret planer om at drive egne passagertog i Storbritannien.

I bunden af Stoxx-indekset taber også tyske Lanxess 8,2 pct., efter at producenten af specialkemikalier har præsenterer svage forventninger til 2024.

AMERIKANSKE DATA PÅ VEJ

Tidligt torsdag eftermiddag offentliggøres amerikanske data for udviklingen i detailhandlen og producentpriserne i februar og antallet af nye ledige i sidste uge.

Producentpriserne ventes at stige 1,2 pct. på årsbasis, detailomsætningen ventes at stige 0,8 pct. på månedsbasis og antallet an nye ledige ventes at vise en tilgang på 218.000 ledige.

.\\˙ MarketWire