Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Småsur stemning inden nyt fra Lagarde

11/4 12:36

Stemningen er stadig småsur på de europæiske aktiemarkeder torsdag, efter at onsdagens uventet høje inflationstal fra USA sendte amerikanske aktier baglæns.

Meget kan dog ændre sig torsdag eftermiddag, når Den Europæiske Centralbank-chef, Christine Lagarde, indtager rampelyset efter et rentemøde, der næppe kaster rentenedsættelser af sig.

Spørgsmålet er dog, om ECB-chefen er klar til at åbne døren for rentenedsættelser.

Hun har tidligere i et interview med Bloomberg under World Economic Forum i Davos signaleret, at juni måske kunne være tidspunktet, hvor renten kan blive sænket. Men hun har også været tydelig omkring, at det er de økonomiske data, der afgør timingen.

- ECB har klart signaleret, at den ønsker at se flere beviser på moderat lønvækst, før den er klar til at sænke renterne, siger Joost van Leenders, investeringsstrateg i Van Lanschot Kempen, til Reuters.

Stoxx 600-indekset falder 0,3 pct. til 504,98.

Deutsche Telekom tynge med et kursfald på 5,5 pct., hvilket dog til dels skyldes udbetaling af udbytte for 2023.

Også den britiske supermarkedskæde Tesco er på hælene og taber 5 pct. efter en stigning på 3,3 pct. onsdag oven på sit seneste regnskab.

Franske Société Générale stiger 1,7 pct. efter salg af en forretningsenhed til BPCE, der ligeledes er en fransk finanskoncern, for 1,1 mia. euro.

Det svarer til lige over 8 mia. kr.

Forretningsbenet, der nu skilles ud, tilbyder forskellige finansierings- og leasingløsninger til erhvervskunder.

.\\˙ MarketWire