Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/aktier: Let sivende aktier efter ni dage med fremgang til rekord

16/5 13:18

Efter ni dage i træk med fremgang i det brede europæiske aktieindeks Stoxx 600, som onsdag endte rekordhøjt, har aktiemarkedet i Europa onsdag middag en lille puster inden en byge amerikanske nøgletal i eftermiddag.

Ved 12.45-tiden ligger Stoxx 600-indekset 0,1 pct. lavere, efter en stigning på 0,6 pct. onsdag - og et samlet plus på 4,3 pct. under de foregående ni dages optur.

Den tyske industrikoncern Siemens falder 5 pct. efter et blandet regnskab, men hvor en skuffende udvikling i digital industries-divisionen dog trækker ned i det samlede billede.

Siemens nedjusterer forventningerne til den forretningsenhed, mens koncernen omvendt hæver forventningerne til smart infrastructure-divisionen.

Energi falder som sektor mest i Stoxx 600 - med 1 pct. BP trækker her ned med et fald på 2,1 pct., efter at der er fragået udbytte i aktien.

Italienske Eni falder desuden 2,3 pct., efter at det italienske finansministerium solgte en ejerandel på 2,8 pct. i energiselskabet for 1,4 mia. euro.

Roche stiger derimod 3,5 pct., efter at det schweiziske medicinalfirma har leveret opløftende data fra et fase 1 studie med et fedmemiddel.

- Resultaterne er meget opmuntrende for yderligere udvikling af CT-388 til både fedme og type 2-diabetes og understreger dets potentiale til at blive en af de bedste behandlinger med holdbart vægttab og glukosekontrol, udtaler udviklingschef Levi Garraway fra Roche.

I undersøgelserne blev der opnået et gennemsnitligt placebojusteret vægttab på 18,8 pct.

.\\˙ MarketWire