Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Byggemarkedskæmpen Lowe's fik mindre end ventet tilbagegang i første kvartal

21/5 12:34

En mindre end ventet tilbagegang for både omsætning og driftsmargin er med til at hjælpe aktien i den amerikanske byggemarkedskæde Lowe's til en fremgang på 2,1 pct. i tirsdagens formarked.

Det sammenlignelige salg dykkede 4,1 pct. i det forskudte første kvartal, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet et endnu større fald på 5,6 pct.

Samlet faldt salget i kvartalet med 4,4 pct. til 21,36 mia. dollar svarende til 147 mia. kr., hvilket også er over analytikerprognosen på 21,13 mia. dollar.

Driftsmarginen er reduceret til 12,4 pct. fra 14,7 pct., hvilket også er en spids bedre end de ventede 12,3 pct.

- Vi er glade for vores start på foråret, drevet af stærk eksekvering og forbedret kundeservice, siger topchef Marvin R. Ellison.

For helåret 2024/25 fastholdes forventningerne på et fald i det sammenlignelige salg på 2-3 pct. og en driftsmargin på 12,6-12,7 pct.


.\\˙ MarketWire