Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Coop er i mål med finansieringen af redningsplan

21/5 15:42

Med salget af Coop Bank til Sydbank er Coop amba i mål med finansieringen af sin redningsplan for dagligvarekoncernen Coop Danmark, skriver Detailwatch. Det oplyser formand Pernille Skipper til branchemediet.

Salget af banken indbringer cirka 345 mio. kr. og er en vigtig del af finansieringen af redningsplanen for Coop Danmark, der tilføres 2 mia. kr. Heraf kommer godt 800 mio. kr. fra Coop Amba, mens energiselskabet OK kommer med resten.

Tidligere har bankspecialist Lars Krull fra Aalborg Universitet vurderet over for Finans, at Coop kunne opnå en pris for banken på mellem 345 mio. kr. og 750 mio. kr.

Og han vurderer over for Finanswatch, at dagens handel er ”godt købt, men ikke nødvendigvis specielt godt solgt”.

Formand for Coop Bank og næstformand i Coop amba mener dog ikke, at Coop amba har solgt for billigt.

- Jeg ved ikke, hvor det spænd kommer fra, og det er jeg uenig i. Hvis man kigger historisk set på, hvordan banker er blevet solgt i de sidste par år, så er den goodwill (89 mio. kr., red.), vi har fået med, rigtig flot. Så vi er tilfredse med den pris, vi har fået, og rigtig glade.

Link til originalartikel: https://detailwatch.dk/nyheder/dagligvarer/article17120100.ece

.\\˙ MarketWire