Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Oliegiganter kan ende i budkrig om bid af portugisisk olieselskab

21/5 16:44

Exxon Mobil og Shell er lige nu ved at overveje, om de skal kaste sig ind i kampen for at få en bid af et stærkt ombejlet oliefelt.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til unavngivne kilder med kendskab til sagen.

Der er tale om et stort oliefelt ejet af portugisiske Galp Energia, som er placeret ud for Namibias kyst.

Også Totalenergies og Equinor er angiveligt på listen over mulige bydere, der har interesse for de 40 pct., som Galp har sat til salg.

De seneste estimater fra Galp indikerer, at hele oliefundet kan have en samlet værdi på 20 mia. dollar - og muligvis mere, skriver Bloomberg News.

Galp Energia ejer 80 pct. af oliefeltet og har hyret finansielle rådgivere til at hjælpe med at sælge halvdelen af den ejerandel. Den første runde af bud skal være afgivet i midten af juni, fortæller kilderne.

Galp-aktien stiger tirsdag 2,2 pct.

.\\˙ MarketWire