Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fald i dansk økonomi ødelægger vækstprognoser

22/5 09:40

Faldet i privatforbruget i starten af året har været med til at trække den danske økonomi ned.

Det skriver Berlingske Business.

Den samlede produktion, målt i bruttonationalproduktet, faldt med 1,8 pct. sammenlignet med kvartalet før, viser tal fra Danmarks Statistik.

Nedgangen i BNP i første kvartal skyldes overordnet tilbagegang i både transport og industri, samt et dyk i privatforbruget grundet færre køb af biler.

Flere økonomer ser ikke tilbagegangen som en overraskelse, og udsigterne er fortsat positive. Der er job til danskerne, der er stor fremgang i købekraften, og pensions- og boligformuerne er rekordstore.

- Vi vurderer, at optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi. Vi er ude af en periode med høj inflation, og vi forventer en bredere fremgang i økonomien i det kommende år. Beskæftigelsen er høj, og de offentlige finanser er sunde, skriver økonomiminister Stephanie Lose (V) i en mail til Berlingske.

Tallene kommer til at få betydning for vækstskønnet i regeringens Økonomisk Redegørelse, der udkom i sidste uge. Der vil nok komme en række nedjusteringer til økonomernes skøn for væksten i år, men forventningerne til fremtiden synes stadig at være positive, udtrykker Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske.

Originalartikel: Berlingske Business, 22. maj, side 2

.\\˙ MarketWire