Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europæiske luksuskæmper rammes af skidt regnskab fra Chanel

22/5 14:25

Der er pres på de europæiske luksusvarekoncerner onsdag eftermiddag, efter at modehuset Chanel tirsdag aften er kommet med årsregnskab, skriver Bloomberg News.

Her advarer det privatejede Chanel, der altså ikke er børsnoteret, om, at sektoren går mere udfordrende tider i møde.

Samtidig vurderer analytikere ifølge Bloomberg, at der er tegn på, at marginerne på de mest eksklusive brands er under pres.

Chanel havde ellers tocifret vækst målt på såvel omsætning som indtjening sidste år, men derfor skabte den forsigtige tone om udsigterne for i år også ekstra opmærksomhed.

- Efter tre års exceptionel vækst for vores industri, går vi nu ind i et mere udfordrende miljø, siger Philippe Blondiaux, Chanel finansdirektør, ifølge Bloomberg.

Vurderingen følger en periode med store kursudsving blandt de børsnoterede navne i sektoren, hvor blandt andet Gucci-ejeren Kerings resultater har skabt bekymring for, om forbrugerne er begyndt at tænke sig om en ekstra gang, inden de handler.

På børserne falder luksusaktier som Kering, LVMH Moet Hennesy Louis Vuitton og Hermes med henholdsvis 2 pct., 1,7 pct. og 4 pct. Richemont ligger desuden 1,6 pct. lavere. Nedturen har været glidende henover onsdagen.

Herhjemme falder Pandora, der er kendt for "affordable luxury" med 4,1 pct. til 1101 kr.


.\\˙ MarketWire