Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Dansk erhvervstillid rammer højeste niveau siden april 2022

24/5 08:22

Erhvervstilliden i Danmark er på sit højeste siden april 2022, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Erhvervstilliden steg til 104,7 i maj fra 100,4, og selv om beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau, venter et flertal af virksomheder stadig yderligere fremgang i beskæftigelsen, når de ser tre måneder frem, konstaterer Danmarks Statistik.

- Erhvervstilliden stiger betragteligt, og det betyder, at erhvervstilliden nu er på det højeste i to år. Samtidig stiger virksomhedernes forventninger ansatte og omsætning. Det bidrager til troen på, at der er fornuftige tider forude for danske virksomheder og dansk økonomi, konkluderer Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, efter et kig i statikken.

Et hår i suppen er dog mangel på efterspørgsel.

- Mangel på efterspørgsel er imidlertid den mest udtalte produktionsbegrænsning i dag i industrien og i serviceerhvervene. Her melder henholdsvis 32 pct. og 37 pct. om mangel på efterspørgsel. I byggeriet er det 25 pct. af virksomhederne, som melder om mangel på efterspørgsel.

.\\˙ MarketWire