Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

To brande hos Novo efterforskes - intet tyder på sammenhæng

27/5 15:25

Inden for en uge var der brand hos Novo Nordisk to steder - på en byggeplads på Hallas Alle hos Novo i Kalundborg og i en kontorbygning ved hovedkontoret i Bagsværd.

Politiet efterforsker de to sager - men indtil videre er der ifølge Novo intet, der tyder på, at der skulle være en sammenhæng mellem brandene, eller at de skulle være påsat af nogen.

- Der er intet, der indikerer, at der skulle ligge noget kriminelt bag brandene. Årsagerne til brandene i Kalundborg og Bagsværd bliver fortsat efterforsket af politiet, skriver Novo Nordisks pressechef Lars Otto Andersen-Lange til Medwatch.

- Helt generelt prioriterer vi sikkerheden omkring vores sites højt. I forhold til Bagsværd har der siden branden opstod været fokus på at gøre området sikkert og afspærre stedet. Vi forventer, at alle nærliggende bygninger er i fuld drift inden for de kommende dage, skriver pressechefen til mediet.

I Bagsværd udbrød der brand uden for en bygning, og den spredte sig til en af Novos kontorbygninger, dog ikke hovedkvarteret.

Om branden på byggepladsen i Kalundborg oplyste Novo presseafdeling til MarketWire, at den ikke har indflydelse på den eksisterende produktion.

- Det vil kræve noget oprydning, men det er primært taget, der er blevet påvirket, ikke produktionsprocessen, oplyste Novo.

Der kom ikke nogen til skade ved de to brande.

.\\˙ MarketWire