Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Rusland vil bygge atomkraftværk i Usbekistan

27/5 16:54

Rusland vil bygge et mindre atomkraftværk i Usbekistan, og kraftværket vil blive det første af sin slags i den postsovjetiske del af Centralasien.

Det siger Usbekistans præsident, Shavkat Mirziyoyev, mandag i forbindelse med et besøg af den russiske præsident, Vladimir Putin.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det er det statsejede russiske energiselskab Rosatom, der får til opgave at opføre atomkraftværket. Det fremgår af dokumenter fra Kreml.

Atomkraftværket vil blive opført med op til seks reaktorer med en kapacitet på 55 megawatt hver.

Der er ingen atomkraftværker i nogen af de tidligere sovjetiske lande i Centralasien.

Både Usbekistan og dets naboland Kasakhstan har i længere tid givet udtryk for, at deres voksende økonomier har øget deres behov for at få opført kræftværkerne.

- Næsten alle førende lande sikrer sig deres energisikkerhed og bæredygtige udvikling ved hjælp af atomenergi, siger Mirziyoyev.

Under mødet mellem de to statsledere siger den usbekiske præsident desuden, at landet er interesseret i at øge sin import af russisk olie og gas, mens Putin meddeler, at Rusland vil øge leverancen af gas til landet kraftigt.

Mirziyoyev beskriver Putins besøg i landet som historisk.

- Det indvarsler begyndelsen på en ny tidsalder i det omfattende strategiske partnerskab og i alliancen mellem vores to lande, siger han.

Putin kalder desuden Usbekistan for en strategisk partner og en pålidelig allieret.

/ritzau/Reuters