Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB's Knot ser stram pengepolitik blive lempet skridt for skridt

28/5 16:01

Den Europæiske Centralbank, ECB, har stigende tillid til, at inflationen kan bringes tilbage på 2 pct. næste år, og at banken kan lempe sin "historiske stramme" pengepolitik skridt for skridt.

Det siger chefen for den hollandske centralbank, Klaas Knot , der også er medlem af Den Europæiske Centralbanks styrelsesråd, tirsdag på en konference ifølge Bloomberg News.

- I takt med at den disinflationære kurs i euroområdet fortsætter og de mellemlange inflationsudsigter forbedres yderligere, får vi stigende tillid til, at inflationen vil returnere til målet inden for en rimelig tid.

- Derfor kan det snart blive passende at lempe den nuværende restriktive pengepolitiske stilling, og gradvis tage vores fod fra bremsen, siger Klaas Knot.

Den præcise timing, hastighed og omfang af lempelse vil være dataafhængig, tilføjer han.

ECB holder sit næste rentemøde den 6. juni, hvor der er en klar forventning blandt økonomerne om, at der venter en rentenedsættelse på 25 basispoint fra det aktuelle niveau for bankens ledende rente på 4,0 pct. for indskudsrenten.

.\\˙ MarketWire