Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Tirsdagens obligationer: Glade amerikanske forbrugere pressede renten op

28/5 17:00

Der var ikke meget gang i handlerne det meste af tirsdagen på markedet for statspapirer. Sidst på eftermiddagen fik den amerikanske forbrugertillid dog fyret en anelse op under markedet.

Renten på den toneangivende tiårige statsobligation endte med en stigning på 4 basispoint til 2,58 pct. i forhold til mandagens lukkeniveau.

Den amerikanske forbrugertillid fra Conference Board steg i maj til 102,0 mod ventet 96,0. Indtil tirsdag lå forbrugertilliden i det laveste niveau siden juli 2022 og var drevet af amerikanernes forværrede syn på arbejdsmarkedet og udsigter for en forringet økonomi.

Men forbrugerne har fået mere tillid - og det pressede renterne op, da et øget forbrug kan skubbe inflationen op.

Og det er netop en uge i inflationens tegn, der er i gang. En række af de store eurozonelande lader de næste par dage op til den samlede opgørelse for hele eurozonen på fredag, hvor også den amerikanske PCE-kernedeflator offentliggøres.

Tirsdag formiddag stod også i forbrugerprisernes tegn, da Den Europæiske Centralbank kom med sine forventninger til dem på et og tre års sigt. Centralbanken venter nu prisstigninger på 2,9 pct. over de næste 12 måneder mod 3,0 pct. i den forrige prognose, skriver Bloomberg News. Det var det laveste niveau siden september 2021 og helt som ventet blandt økonomer adspurgt af Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire