Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trifork køber stor bid af amerikansk selskab

29/5 06:34

Trifork vil udvide i USA og køber derfor nu en stor bid af amerikanske Spantree Technology Group.

Det oplyser Trifork i en meddelelse sent tirsdag.

Med aftalen overtager Trifork 70 pct. af konsulentvirksomheden, og købsprisen oplyses ikke. Transaktionen ventes at være endeligt afsluttet 3. juni.

- Som partnere vil Trifork og Spantree kombinere deres styrker for at give eksisterende kunder en bredere vifte af muligheder og skalere deres markedstilstedeværelse ved at målrettet at opsøge nye kunder, lyder det i meddelelsen.

Spantree har base i Chicago, hvor selskabet har været placeret i mere end 10 år. Efter overtagelsen vil Spantee desuden fortsætte som en separat forretningsenhed under Trifork.

Overtagelsen vil indgå i Triforks regnskab fra juni 2024 og har ikke betydning for den nuværende finansielle prognose, der blev nedjusteret tidligere tirsdag.

Der ventes nu en omsætning på 220-230 mio. euro mod før 230-240 mio. euro. Samtidig ventes driftsresultatet på EBIT-niveau for hele koncernen nu at lande på 17-21 mio. euro mod tidligere ventet 21,5-25,5 mio. euro.

Trifork oplyser, at selskabet for hele 2024 forventer et ikke-organisk bidrag til omsætningen på omkring 3 mio. euro, som er fordelt på flere annoncerede opkøb.

.\\˙ MarketWire