Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/middag: Højeste tiårige danske rente i godt en måned

29/5 12:07

Renterne på obligationsmarkederne i Europa tikkede op fra åbningen onsdag morgen efter yderligere rentestigninger i USA tirsdag aften - og billedet fra dagens start er tæt på intakt onsdag middag.

I løbet af formiddagen har der været fokus på forbrugerpristal fra en stribe tyske delstater, mens det samlede tyske inflationstal offentliggøres kl. 14 og ventes at vise en stigning i inflationen til 2,4 pct. i maj fra 2,2 pct. i april.

Herhjemme ligger renten på den tiårige danske statsobligation onsdag ved middagstid 5 basispoint højere i 2,63 pct., hvilket er det højeste niveau i godt en måned.

Onsdag nåede renten på papiret herhjemme at stige 4 basispoint efter en overraskende høj måling af forbrugertilliden i USA, hvor renterne fortsatte med at stige efter dansk børslukketid.

Denne uges europæiske inflationstal er ifølge Jyske Bank de sidste vigtige input forud for næste uges møde i Den Europæiske Centralbank, ECB.

- Og selv om vi faktisk forventer en lille stigning i inflationen - blandt andet trukket af en basiseffekt i Tyskland - vil det ikke ændre noget for ECB, som vi klart forventer, er på vej med den første rentenedsættelse i denne cyklus, skriver Jyske Bank, som noterer, at det også har været tydeligt signaleret af flere ECB-medlemmer de seneste dage.

- Men i takt med at vækstnøgletallene i euroområdet endelig er begyndt at se lidt bedre ud efter den langstrakte stagnation, og lønvæksten fortsat er solid, betyder det, at der er større usikkerhed om tempoet i de ventede efterfølgende rentenedsættelser fra ECB, tilføjer banken.

.\\˙ MarketWire