Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

USA/tendens: Rød start i vente på rentebekymring før inflationstal fredag

29/5 14:14

Efter tirsdagens rekord i USA til det teknologitunge Nasdaq-indeks peger futures mod en negativ åbning på børserne i New York onsdag, hvor stigende markedsrenter umiddelbart lægger en dæmper på investorernes aktieappetit.

Futuren for det brede S&P 500-indeks ligger ved 14.05-tiden 0,6 pct. lavere, efter at det underliggende indeks tirsdag steg marginale 0,02 pct. til 5306,04 og dermed holdt sig tæt på rekordniveauet en uge tidligere på 5321,41.

Tirsdag var der til gengæld rekord i Nasdaq-indekset efter en stigning på 0,6 pct. til 17.019,88, men futuren for de 100 største aktier i indekset falder onsdag 0,6 pct.

Blandt megaselskaberne falder Tesla, Microsoft, Meta Plaforms, Amazon og Alphabet i formarkedet mellem 0,6 og 1,1 pct., mens Nvidia stiger 0,8 pct. efter tirsdagens plus på 7,0 pct. til rekorden 1139,01 dollar.

Sportudstyrskæden Dick's Sporting Goods stiger i formarkedet desuden 6,9 pct. højere efter et godt regnskab for tredje kvartal inkluderende en opjustering af forventningerne til hele året.

Prognosen for indtjeningen per aktie er løftet til 13,35-13,75 dollar fra 12,85-13,25 dollar sammenlignet med analytikernes forventning ifølge Bloomberg på 13,36 dollar.

- Vores kernestrategier og eksekvering leverer stærke resultater, og vi fortsætter med at vinde markedsandele, udtaler administrerende direktør Lauren Hobart i regnskabet.

Konsolideringen i den amerikanske olie- og gassektor fortsætter onsdag med Conocophilllips' aftale om at købe Marathon Oil i en ren aktiehandel, der værdiansætte det Houston-baserede selskab til 22,5 mia. dollar svarende til 155 mia. kr. inklusive gæld for 5,4 mia. dollar.

Dermed bliver rygterne Financial Times bragte tidligere på dagen en realitet.

Aktionærerne i Marathon Oil vil modtage 0,2550 aktier Conocophillips per aktie de ejer, hvilket svarer til en præmie på 14,7 pct. i forhold til tirsdagens lukkekurs.

Marathon-aktien indikeres 8,7 pct. højere, mens Conocophillips indikeres 2,6 pct. lavere

Efter børslukketid onsdag kommer der regnskab fra HP, Salesforce og Agilent.

Ellers er ugens store fokus den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE-kerneprisdeflatoren, som bliver offentliggjort på fredag.

.\\˙ MarketWire