Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo får købsanbefaling hos Goldman Sachs: Ser potentiale i kommende vægttabsmidler

30/5 11:09

Novo Nordisk har fået anbefalingen "køb" og et kursmål på 1075 kr. hos Goldman Sachs, efter at banken har genoptaget dækning af aktien.

Det fremgår af Bloomberg News.

Goldmans analysehold har desuden udstukket købsanbefalinger til Astrazeneca og Novartis, neutrale anbefalinger til GSK og Bayer og en salgsanbefaling til Roche.

- I forhold til Novo ser vi potentiale drevet af en nedbringelse af risikoen i Novos pipeline af lægemiddelkandidater inden for svær overvægt, skriver analytiker James Quigley fra Goldman ifølge Bloomberg.

En nedbringelse af risiciene ved lægemiddelkandidaterne, der blandt andet tæller Novos næste mulige vægttabsmiddel Cagrisema, vil typisk ske, i takt med at de kliniske studier skrider frem og falder positivt ud.

De første fase 3-data med Cagrisema i svær overvægt ventes mod slutningen af 2024.

Novo-aktien siger torsdag formiddag 1,6 pct. til 925,60 kr.

.\\˙ MarketWire