Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Vigtige inflationstal kan sætte fut i renterne

31/5 07:19

Det er atter tid til at holde vejret på finansmarkederne fredag, hvor der kommer vigtige inflationstal fra både eurozonen og USA.

Fra eurozonen kommer allerede klokken 11 nyt om forbrugerpriserne i april. Her venter økonomer en prisstigningstakt på 2,5 pct. på årsbasis mod 2,4 pct. måneden før, viser data fra Bloomberg News.

Midt på eftermiddagen, klokken 14.30 dansk tid, offentliggøres desuden den amerikanske centralbanks foretrukne inflationsmål, PCE kerne. Den ventes at være uændret 2,8 pct. på årsbasis i april.

Med to så vigtige nøgletal undervejs er der dermed rig mulighed for, at markedet skal finjustere sine forventninger til kommende rentenedsættelser både i USA og Europa.

Oplagt virker det dog, at Den Europæiske Centralbank sænker sin rente på torsdag i næste uge. I hvert fald har bankens beslutningstagere stået i kø for, at varsle et sådant skridt over for finansmarkederne. Til gengæld er der mere usikkerhed om, hvad der kommer til at ske herefter.

- ECB-chef, Christine Lagarde, har for nyligt udtalt, at inflationen er under kontrol i eurozonen. Det er et klokkeklart varsel om, at ECB sænker renten den 6. juni. Det er også investorernes forventning.

- Det store spørgsmål er, hvor kraftigt renten bliver sænket i de kommende kvartaler. Her kommer inflationstallene til at spille en afgørende rolle, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank, i bankens morgenkommentar.

Han venter nogenlunde uændrede renter fra åbningen fredag.

Den toneangivende tiårige danske rente faldt torsdag 1 basispoint til 2,66 pct.

Den tilsvarende amerikanske rente ligger fredag morgen i 4,55 pct. - 1 basispoint lavere, end da det danske marked lukkede torsdag.

Der kommer allerede fredag morgen nyt om de franske forbrugerpriser, der måske kan give et lille fingerpeg om den overordnede måling fra eurozonen.

I USA offentliggøres fredag eftermiddag desuden nyt om privatforbruget og en PMI-måling fra Chicago, der måler aktiviteten i regionens erhvervsliv.

.\\˙ MarketWire