Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Rolig start i vente - renterne tog nedturen mandag

4/6 06:47

Der var rentefald på programmet mandag, da amerikanske nøgletal kom svagere ud end ventet, hvor det danske marked tog en god bid af obligationsrenten.

- De begyndende tegn på afmatning i den amerikanske økonomi har presset de lange renter i USA ned. Nøgletallene
fra USA har den seneste tid udfordret fortælling om, at det går meget bedre i den amerikanske økonomi end i resten af verden. I fredags var det for eksempel privatforbruget, der kom ud svagere end ventet i april, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar inden handelsstart tirsdag.

Mandag faldt renterne globalt, da en måling af aktiviteten i fremstillingssektoren skuffende faldt i maj mod en ventet stigning.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation dykkede med 11 basispoint til 4,39 pct. Tirsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 4,41 pct. på markedet i Tokyo, som er 1 basispoint under rentens niveau, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede mandag.

Men det danske marked tog allerede bestik af tallene mandag, hvor slutfacit for den tiårige toneangivende statsobligation blev et fald på 6 basispoint til 2,57 pct.

Tirsdag er en ny dag med nye nøgletal på programmet. Og her er det især antallet af ledige stillinger i USA i april, der er i fokus. Det er den såkaldte JOLTS-opgørelse, Job Openings and Labor Turnover Survey, fra det amerikanske arbejdsministerium, der lander tirsdag.

Frem til tallene offentliggøres tirsdag eftermiddag ventes renterne at holde sig i ro. Rapporten ventes at vise et antal på 8,350 mio. ubesatte job i april.

Med mandagens udvikling faldt satset på rentesænkninger i USA i år til en nytårsrente på 4,92 pct. mod 4,97 pct. fredag. Det svarer til et sted mellem en og to lempelser i år, og rentefutures peger på den første til juli.

Lige nu ligger renten i USA i 5,25-5,50 pct.

.\\˙ MarketWire