Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ALK åbner for udbytte i ny strategiperiode

4/6 12:49

Efter en periode med store investeringer og nul udbytte til aktionærerne, åbner ALK i sin nye strategi for udlodninger frem mod 2028.

Men ALK's aktionærer skal formentlig venter et stykke tid til 2025-målet er indfriet, før der er til udlodninger, oplyser finansdirektør i ALK Claus Steensen Sølje i et interview med MarketWire i forbindelse med selskabets kapitalmarkedsdag.

Det skyldes, at ALK vil prioritere at investere i sine kommercielle aktiviteter, i forbindelse med at flere tabletbehandlinger af allergi, om alt går vel, bliver godkendt til brug af børn. For det andet vil ALK lede efter opkøbs- eller partnermuligheder, for at støtte sin pipeline.

Og som tredjeprioritet kommer så udlodninger til aktionærerne i form af udbytter eller aktietilbagekøb.

- Men det er også klart, at vi ikke ønsker at være en bank. Så kan vi ikke finde nok gode ting at bruge pengene på, så vil vi ikke bare puge dem op. Så vil vi kigge på, at udlodde dem, siger Claus Steensen Sølje.

Tidsperspektivet drejer sig dog nok om et par år.

- Det vil tidligst ske på den anden siden af 2025. Nu skal vi i mål med den plan, og så må vi se, hvad der kommer herefter, siger Claus Steensen Sølje.

ALK betalte senest udbytte i 2017. Det var på 5 kr. per aktie.

.\\˙ MarketWire