Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

ECB/Sampension: Rentenedsættelse får ingen stor aktieeffekt - fokus på ord om fremtiden

6/6 10:08

Det står nærmest skåret i sten, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke sin ledende rente i eftermiddag, og derfor ventes der heller ingen større markedsreaktion på selve rentemeddelelsen.

I stedet bliver det mere interessant at følge pressemødet med centralbankchef Christine Lagarde efterfølgende, da det kan give en indikation af ECB's planer for pengepolitikken i de kommende måneder.

Sådan lyder det fra Philip Jagd, der er aktiechef hos Sampension.

- Man skulle umiddelbart tro, at den første rentenedsættelse fra ECB’s side i en årrække vil få aktierne til drøne i vejret. Men det er der ikke nødvendigvis udsigt til, når vi får rentemeldingen torsdag, siger Philip Jagd i en kommentar.

- Det mest interessante bliver at følge, hvad ECB-chef Christine Lagarde vil sige om stien fremad, når det gælder rentens videre færd. Markedet forventer pt., at der kommer yderligere 1,5 rentenedsættelser fra ECB frem til december – altså 2,5 rentenedsættelser i alt i år – hvilket er én mere end i USA, hvor der ventes samlet 1,5 rentenedsættelser i år. Hvis Lagarde undlader at udfordre disse markedsforventninger, vil det være godt for europæiske aktier, siger Philip Jagd.

Omvendt kan det blive aktienegativt, hvis Lagarde i stedet vil være mere afventende med at pege på flere rentenedsættelser i år.

Nøgletal har på det seneste vist en bedre aktivitet end ventet i økonomien på trods af de høje renter, og hvis det bliver brugt som krog til at holde på rentenedsættelserne, kan det blive negativt for aktierne og sende renterne op, vurderer Philip Jagd.

.\\˙ MarketWire