Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Nådigt fald efter stærk jobrapport - ejendomssektoren sendt i dørken

7/6 17:56

Den europæiske ejendomssektor faldt tungt på det europæiske aktiemarked fredag, efter at tyske Vonovia fik sænket anbefalingen hos Morgan Stanley.

Til gengæld forbedredes stemningen blandt de øvrige sektorer i løbet af fredag - endda trods en overraskende stærk jobrapport fra USA. Bedst gik det medicinalsektoren med et plus på 0,4 pct.

Samlet faldt det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,2 pct. fredag, men et plus for ugen på 1,1 pct. Det var særligt ejendomssektoren, der tyngede med et minus på 3,0 pct.

Fredag bød på en meget stærk jobrapport fra USA, der viste en stigning på 272.000 stillinger i maj mod ventet 180.000 og en løninflation, der tiltog mod forventning.

Selv om rapporten sendte renterne i vejret og i første omgang pressede aktierne, endte fredagen uden større indeksfald.

TYSK EJENDOMSSELSKAB TRAK SEKTOREN NED

Det tyske ejendomsselskab Vonovia var fredag at finde i bunden af Stoxx 600, efter at selskabet fik sænket anbefalingen til "undervægt" fra "ligevægt" hos Morgan Stanley.

Anbefalingssænkningen begrundes ifølge mediet The Fly med, at Vonovia står over for en udfordring med lave afkast og høj finansiel gearing.

Aktien tabte 7,2 pct. til 26,68 euro.

.\\˙ MarketWire