Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Fransk nyvalg skaber usikkerhed på aktiemarkedet

10/6 07:38

Der er en ekstra portion usikkerhed omkring det franske aktiemarked mandag, efter at præsident Emmanuel Macron søndag udskrev nyvalg i landet som følge af et stort nederlag til hans parti ved valget til Europa-Parlamentet.

Derfor er det værd at holde godt øje med det franske marked mandag.

- Det er klart, at det hurtige nyvalg er en kilde til usikkerhed, som bør få en vis negativ effekt på den økonomiske og markedstilliden - i hvert fald i Frankrig, siger Jan von Gerich, der er chefmarkedsanalytiker hos Nordea, til nyhedsbureauet Reuters.

Det franske CAC 40-indeks er steget omtrent 6 pct. i år og halter dermed også efter det brede paneuropæiske Stoxx 600-indeks, som er steget med godt 9 pct., og det tyske DAX-indeks, som er noteret for en lav tocifret stigning år til dato.

Handlen med franske futures åbner først en time før starten på den ordinære handel klokken 9, men blandt de europæiske markeder, der er i handel mandag, er der fald at spore.

Futures for Stoxx 50-indekset falder eksempelvis med 0,4 pct., og samtidig indikeres det tyske DAX-indeks 0,2 pct. lavere fra start.

Det franske nyvalg er et resultat af, at højrepartiet National Samling anført af Marine Le Pen knuste Emmanuel Macrons midtersøgende parti ved EU-valget søndag.

I Tyskland blev højrepartiet Alternative für Deutschland (AfD) desuden næststørst efter CDU/CSU og endte foran forbundskansler Olaf Scholz' SPD.

.\\˙ MarketWire