Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Ejer ser Carnegie som godt egnet til børsnotering i Sverige

10/6 07:43

Den svenske investeringsbank Carnegie vil være godt egnet til at gå på børsen i Stockholm.

Det fortæller ejeren Altor Equity Partners til Dagens Industri ifølge Bloomberg News.

- Vi tror, at en førende deltager på aktiemarkedet vil passe godt ind på børsen, siger Harald Mix, der er partner i Altor, i et interview med Dagens Industri med henvisning til ejerskabet af Carnegie.

Han fortæller videre, at det "nok var en god idé", at Altor ikke lod Carnegie børsnotere i 2021, hvor stemningen for at gennemføre noteringen syntes størst.

Harald Mix ønsker dog ikke at fremsætte en fast tidshorisont for en eventuel notering.

- Fremtiden må vise, hvordan verden uden for udvikler sig. Men du kan sige, at markedet har vist tegn på lys for enden af tunnelen, siger han til Dagens Industri ifølge Bloomberg News.

Carnegie Investment Bank blev grundlagt i 1803 i Göteborg. I dag har investeringsbanken hovedkvarter i Stockholm.

.\\˙ MarketWire