Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Obligationer/tendens: Toppen tages af rentestigningerne før tung onsdag

11/6 07:17

Toppen kan meget vel blive taget af de seneste handelsdages kraftige rentestigninger på det danske obligationsmarked, når handlen gives fri tirsdag.

Det vil dog med stor sandsynlighed foregå i god ro og orden, da nøgletalskalenderen er stort set tom, mens investorerne kigger frem mod en tung onsdag, der byder på både officielle inflationsdata fra USA og afslutningen på rentemødet hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der indledes allerede tirsdag.

Efter en stigning på 3 basispoint mandag, er renten på den toneangivende tiårige T-bond i USA igen bakket med 2 basispoint til 4,45 pct. på markedet i Tokyo tirsdag morgen.

Det er 1 basispoint lavere end ved dansk lukketid.

Herhjemme steg renten på den toneangivende tiårige statsobligation mandag med 5 basispoint til 2,67 pct. efter en stigning på hele 9 basispoint fredag i kølvandet af de stærke jobtal fra USA.

Efter overraskende tiltagende inflation i årets første tre måneder viste april en afbøjning, og eksperterne venter ifølge Bloomberg News, at den udvikling vil fortsætte, så forbrugerpriserne på månedsbasis i maj vil være steget med 0,1 pct. mod 0,3 pct. måneden før.

Uagtet konsensus er forventningen dog ikke, at Federal Reserve vil sænke sin rente onsdag, da samtlige 101 adspurgte økonomer peger på en uændret rente.

Fokus vil onsdag derfor være på den kvartalsmæssige prognose fra ledelsen i centralbanken, og om den stadig spår tre rentesænkninger i år, eller om det bud vil blive sat ned til markedets forventning om én til to.

.\\˙ MarketWire