Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meta kan være næste i rækken til at splitte aktien

11/6 15:05

Facebook-ejeren Meta kan blive det næste selskab til at splitte sin aktie, efter at teknologigiganten Nvidia med udgangen af sidste uge gennemførte et aktiesplit.

Det er vurderingen hos kapitalforvalteren Mahoney Asset Management, skriver Bloomberg News.

Aktien i Meta er siden 2022 steget mere end 450 pct. til 502,60 dollar. Det gør aktien "moden til et split", lyder vurderingen fra Ken Mahoney, der er chef i kapitalforvalteren.

Meta har nydt godt af stor appetit i markedet på AI, som selskabet er meget eksponeret over for, samt en øget udlodning til aktionærerne i form af udbytte og aktietilbagekøb.

Selv om et aktiesplit ikke ændrer på markedsværdien af et selskab, gør den lavere pris per aktie det lettere for private investorer og medarbejdere i Meta at købe aktier.

I år har seks medlemmer af det amerikanske aktieindeks S&P 500 ifølge Bloomberg News gennemført et split af deres aktier. Heriblandt er teknologigiganten Nvidia, der med sine computerchips med kunstig intelligens er strøget i vejret til det næstmest værdifulde selskab i verden. De voldsomme kursstigninger fik Nvidia til at splitte sin aktie i forholdet én til ti med virkning fra mandag.

Det er ikke kun Meta, der kan have et aktiesplit under overvejelse, vurderer Bank of America, der peger på blandt andet Broadcom, Netflix og Super Micro Computer som mulige kandidater.

.\\˙ MarketWire