Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jubelbrøl i Washington efter lavere end ventet inflation - får betydning for danske boligejere

12/6 14:50

De amerikanske forbrugerpriser for maj steg mindre end ventet, og det må udløse et jubelbrøl i Washington så højt, at det kan høres herhjemme hos de danske boligejere.

Det vurderer Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel, efter at forbrugerpriserne i maj eksklusive fødevarer og energi steg med 3,4 pct. i forhold til samme måned året forinden. Det var lavere end ventet, da økonomer adspurgt af Bloomberg News ventede en stigning på 3,5 pct.

- Det er for højt, men den månedlige stigningstakt er tæt på at være foreneligt med 2 pct. årlig inflation, skriver Sydbanks seniorøkonom, der pointerer, at markedsrenterne efterfølende er faldet kraftigt.

Det er rigtig gode tal for både Biden og direktørerne i den amerikanske centralbank, vurderer Mathias Dollerup Sproegel, der henviser til, at et aftagende inflationspres vil øge Bidens chancer for at blive genvalgt, og det vil også sende det første rentedyk i USA tættere på.

Med den første af onsdagens vigtigste makrobegivenheder overstået mangler stadig aftenens rentemelding fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed.

- Dagens inflationstal ændrer næppe på udfaldet af aftenens rentebeslutning, hvor Fed forventes at holde renten i ro på 5,25-5,50 pct. Vi er dog overbeviste om, at Fed-chef Powell vil anerkende, at dagens inflationstal er et skridt i den rigtige retning, vurderer Sydbanks seniorøkonom.

Rentemeldingen onsdag aften byder også på renteudvalgets beslutningstageres kvartalsvise rentefremskrivning - det såkaldte dot-plot-skema, hvor Sydbanks økonom venter en forventning om to rentenedsættelser i år mod tre i seneste opgørelse fra marts.

- Det vil særligt have betydning for boligejere med fast rente, da det kan betyde, at den toneangivende faste boligrente hedder 5 pct. i en rum tid endnu, vurderer Mathias Dollerup Sporegel.


.\\˙ MarketWire