Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Elon Musk melder om bred opbakning til sin lønpakke på knap 400 mia. kr.

13/6 14:03

Teslas administrerende direktør Elon Musk skrev sent onsdag på det sociale medie X, at de foreløbige afstemningsresultater viser, at aktionærer i øjeblikket bakker op om forslag om at ratificere hans lønpakke og flytte virksomheden til Texas med "brede marginer".

Det skriver The Wall Street Journal.

I indlægget inkluderede han et linjediagram, der viste de akkumulerede "for"-stemmer på begge beslutninger over den linje, der var nødvendig for godkendelse. Han skrev indlægget forud for Teslas årlige aktionærmøde torsdag, hvor de endelige resultater ventes offentliggjort.

Den omtalte lønpakke, der har en værdi af 56 mia. dollar, eller 387 mia. kr., giver Musk mulighed for at modtage optioner på omkring 303 mio. aktier, justeret for efterfølgende aktiesplit, hvis Teslas markedsværdi og mål for salg og fortjeneste når en række mål.

Nogle fremtrædende investorer og to rådgivningsfirmaer har forholdt sig kritisk overfor aftalen og sagt, at pakken var for stor. Andre aktionærer har stillet sig på Musks og bestyrelsens side ved at gengodkende den rekordstore lønpakke, som udgør en betydelig del af milliardærens personlige formue.

Ifølge New York Times har nogle af verdens største kapitalforvaltere Blackrock og Vanguard stemt for lønpakken.

Tesla har brug for et flertal af de stemmeberettigede aktier for at godkende Musks lønpakke. Afstemningen om at flytte virksomhedens hjemsted fra Delaware til Texas kræver godkendelse fra et flertal af alle udestående aktier.

Resultaterne fra Musk er foreløbige, og vælgerne kan ændre holdning, indtil afstemningerne lukker på mødet torsdag.

Aktien stiger 6,4 pct. i formarkedet i USA.

.\\˙ MarketWire