Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Feds-topchef: Flere gode data vil styrke troen på lavere inflation

9/7 16:33

Flere gode data, der viser, at inflationen er på vej mod den amerikanske centralbanks inflationsmål på 2 pct., kan styrke centralbankens tro på, at økonomien går den rigtige vej.

Det siger centralbankchef Jerome Powell til Senatet tirsdag.

I sin forberedte tale til Senatet advarer Powell mod, at økonomien og arbejdsmarkedet kan blive ramt, hvis renten sættes for lidt ned - eller at det sker for sent.

Det skriver Bloomberg News.

Jerome Powell siger også, at sættes renterne ned for tidligt eller for meget, kan det stoppe den nedadgående kurve for inflationen.

- Flere gode data kan styrke vores tillid til, at inflationen bevæger sig mod de 2 pct., siger centralbankens formand til Senatets Bankudvalg.

Den amerikanske centralbanker sigter mod at få inflationen tilbage til på 2 pct. efter en stigning i kølvandet på coronapandemien. Mens arbejdsmarkedet har holdt stand, øger en stigning i arbejdsløsheden politisk pres på Federal Reserve for et begynde at sætte renterne ned.

Markedet er begyndt at indregne en øget sandsynlighed for en rentesænkning til september fra det nuværende niveau på 5,25-5,50 pct. på godt 75 pct. mod godt 65 pct. for en uge siden ifølge CME Groups Fedwatch.

Centralbankens foretrukne inflationsmål steg til 2,6 pct. i maj. Mens ledigheden forsat er lav med en arbejdsløshed på 4,1 pct., er den steget i hver af de sidste tre måneder. En række økonomer advarer om, at der er en afmatning i gang på arbejdsmarkedet - og at det kan blive værre.

Jerome Powell siger, at arbejdsmarkedet er "stærkt, men ikke overophedet," og tilføjer, at centralbankens restriktive holdning går ud på at bringe udbud og efterspørgsel i bedre balance.

- Endnu en stigning i ledigheden i juli kan udfordre vores basiscase med én rentenedsættelse i år december, hvilket øger muligheden for to rentenedsættelser, der starter på rentemødet i september, siger Yelena Shulyatyeva, seniorøkonom hos BNP Paribas, til Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire