Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Europa/lukning: Sur stemning inden torsdagens vigtige inflationstal

9/7 17:52

Tirsdagen var en sur dag på aktiemarkederne i Europa. Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600 smed et indledende plus og endte nede med 1 pct. i 511,34. Dermed var det rødt for tredje dag i træk.

Samme tendens gjorde sig gældende på børserne i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, hvor ikke mindst det franske indeks faldt markant på den noget mudrede politiske situation i landet efter søndagens valg.

CAC 40-indekset faldt 1,6 pct., mens aktierne i DAX og FTSE 100 klarede fald på henholdsvis 1,4 og 0,7 pct.

Det britisk biotekselskab Indivior, der også er noteret i USA, faldt 36 pct. til 756,50 pence, efter at selskabet har sænket omsætningsforventningerne til hele året. Selskabet ser nu en omsætning på 1,15-1,22 mia. dollar mod tidligere 1,24-1,33 mia. dollar.

Blandt enkeltaktierne var der negativ fokus på britiske BP, da oliegiganten har advaret om "markant lavere" marginer fra sin raffinaderiforretning. I samme forbindelse er værdien af et af selskabets raffinaderierne i Tyskland blevet nedskrevet med 1-2 mia. dollar. Advarslen kom forud for offentliggørelsen af BP's regnskab for andet kvartal af 2024.

Det sendte aktien ned med 4,3 pct. til 454,25 pence i London.

Det franske teknologiselskab Dassault Systemes endte også i den tunge ende, efter at selskabet varslede, at det ikke når sine finansielle målsætninger for 2024. Det blev forklaret med, at kunderne er mere tilbageholdende og udskyder deres ordrer.

Aktien faldt 5,2 pct. til 33,69 euro.

Der var svensk i toppen i Europa med Kinnevik, der steg 5 pct. til 91,20 skr. efter at have leveret kvartalsrapport.

.\\˙ MarketWire