Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Trump-aktien brager op efter attentatforsøg

15/7 16:00

Det er ikke kun troen på Donald Trump som den kommende præsident i USA, der er vokset over weekenden - det er også troen på aktien bag hans selskab.

Således brager aktien i Trump Media & Technology Group op mandag efter søndagens attentatforsøg på Donald Trump.

Før den officielle handel begyndte var aktien indikeret oppe med op til 67 pct. Men efter halvanden times handel ligger aktien i plus med knap 35 pct. i 41,56 dollar.

Det sker, efter at Donald Trump natten til søndag dansk tid var udsat for et attentatforsøg, da han stod på talerstolen ved et vælgermøde i staten Pennsylvania.

Det har siden fået markedet og flere kommentatorer til at pege på, at han formentlig er rykket tættere på en valgsejr efter hændelsen.

Trump Media står blandt andet bag Trumps sociale medie Truth Social.

.\\˙ MarketWire