Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mandagens obligationer: Renten faldt på nøgletalsfattig dag

15/7 17:00

Renterne satte sig mandag uden større nøgletal til at præge retningen.

Den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede dagen med en forrentning på 2,44 pct. - et fald på 4 basispoint sammenlignet med niveauet ved lukketid fredag.

Der var da også kun få og små nøgletal at forholde sig til for handlerne mandag.

I eurozonen viste industriproduktionen for maj et mindre dyk end ventet på både måneds- og årsbasis.

Produktionen i industrien faldt 0,6 pct. i maj sammenlignet med måneden før og 2,9 pct. sammenlignet med samme måned et år før.

Der var ventet fald på henholdsvis 0,7 pct. og 3,6 pct.

Heller ikke tillidsindekset for delstaten New York, Empire Manufacturing, faldt helt så meget som ventet af økonomerne. I juli lå indekset på minus 6,6, hvor der ellers var ventet minus 7,6. Måneden før lå indekset i minus 6,0.

Tirsdag kan markedet se frem til nyt om de tyske ZEW-tillidsindeks og det amerikanske detailsalg.

.\\˙ MarketWire